Som nogle af jer nok har lagt mærke til, har jeg de seneste to dage leget lidt med layoutet her på bloggen. Jeg har endvidere taget en beslutning om at skifte blognavn og derved også domæne. I takt med at bloggen er blevet større, og jeg er blevet ældre, syntes jeg, det var på tide med et nyt navn. Jeg har længe haft overvejelser omkring dette, da jeg ikke syntes navnet “like black” passede til mig længere, så derfor er bloggens nye navn blevet så simpelt som mit eget navn ”Cecilie”. Der er sørget for, at du i starten vil blive omstillet fra like black til Cecilie, hvis du kommer til at søge på den gamle adresse. Fremadrettet skal du dog søge på cecilieslemming.dk for at komme ind på bloggen. Jeg håber, at du vil tage godt imod den lille forandring og, at du fortsat vil følge med!
↧