De sidste to ugers tid har været ret kaotiske for mig. Jeg har haft rigtig mange ting at se til, efter jeg er kommet hjem fra New York. Jeg har en tendens til hurtigt at blive stresset, når der foregår mange ting omkring mig – af den grund har jeg været nødt til at lukke ned for nogle ting for at passe på mig selv. Desværre er dette gået ud over mit aktivitetsniveau herinde på bloggen på trods af, at jeg har følt mig inspireret og haft meget at dele. Jeg håber, at du kan bære over med mig indtil, jeg kommer ind i en rytme igen.
Til noget helt andet. Jeg har fornylig erhvervet mig noget, som efterhånden har stået øverst på ønskelisten i mange år. Jeg havde egentlig troet, at jeg ville købe den i New York, men prisen var simpelthen det dobbelte af, hvad den er herhjemme. Har du en idé om, hvad jeg har købt?